Skal du flytte? Overvej, om elselskabet skal flytte med

okt 21, 2021 Bolig

Dette indhold er sponsoreret.

Der er rigtig mange praktiske ting, som flyver igennem hovedet på én i forbindelse med en flytning. Det er et kæmpe arbejde at pakke ned, renovere og flytte alle sine ting. For mange kan det derfor virke uoverskueligt også at skulle tage stilling til sit valg af elselskab.

Alligevel er en flytning en rigtig god lejlighed til at undersøge, om du skal tage dit elselskab med til det nye hjem – eller om det kan betale sig at vælge et nyt. Der er rigtig mange elselskaber på markedet, og i Danmark kan du frit vælge, hvem der skal levere din strøm. Og der er rigtig mange penge at spare, hvis du skifter fra et dyrt elselskab til et billigt elselskab.

Spar tusindvis af kroner

Det er vidt forskelligt, hvilke elpriser de danske elselskaber tilbyder. Der kan være helt op til tre kroner at spare pr. brugt kWh. Det lyder måske ikke af mange penge, men eftersom en gennemsnitsdansker bruger omkring 1.600 kWh om året, løber det pludselig op i store beløb.

De store prisforskelle på markedet skyldes blandt andet, at elselskaberne tilbyder forskellige typer abonnementer. Nogle elselskaber tilbyder særligt billige introtilbud eller har bindingsperioder, som betyder, at du skal betale et gebyr for at opsige din aftale før periodens udløb. Det kan også have indflydelse på prisen, om du vil have leveret grøn energi, der eksempelvis er produceret af danske vindmøller.

Sidst, men ikke mindst, har det også indflydelse på prisen, om du vælger en variabel eller en fast pris. Den variable elpris svinger afhængigt af den aktuelle markedspris på el. Det betyder, at prisen både kan gå op og ned, og her skal du gøre op med dig selv, hvor risikovillig du er. Den faste pris kan du altid regne med, men til gengæld vil du ikke spare penge, hvis markedsprisen pludselig falder.

Tjek din elregning

Når du flytter til din nye bolig, skal du tage stilling til, om du vil flytte din nuværende aftale til den nye bolig, eller om du vil finde et nyt elselskab. Gør dig selv den tjeneste at tjekke dine seneste elregninger igennem, og tjek hvad du i gennemsnit har betalt pr. kWh. Hvis prisen ligger i den høje ende, skal du måske ikke tage elselskabet med i flyttekassen.

Det er ganske gratis at skifte elselskab, og på nettet kan du hurtigt danne dig et overblik over, hvilke elselskaber der er billigere end dit nuværende. Du vil hurtigt kunne se, hvor stor forskel der er på de enkelte elselskaber. Måske finder du ud af, at du allerede har et billigt elselskab, men hvis der er penge at spare, er det om at gribe chancen. Det er naturligvis vigtigt at vælge et elselskab med en billig pris pr. kWh, men undersøg også, om der er gebyrer eller andre udgifter ved abonnementet. Det billige introtilbud kan også være fristende at vælge, men ofte vil prisen stige, når tilbuddet udløber, og som regel er det ikke den billigste løsning i det lange løb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *